
Nakkesmerter

Nakkesmerter er en af de mest almindelige årsager til smerter i bevægeapparatet og kan ramme mennesker i alle aldre. Mange oplever i perioder smerter eller spændinger i nakken, som kan påvirke både arbejde, søvn og daglige aktiviteter.
Hos Roskilde Klinikken hjælper vi dagligt patienter med behandling af nakkesmerter. Smerter i nakken kan have mange forskellige årsager og kan blandt andet skyldes overbelastning, stillesiddende arbejde, spændinger i musklerne eller problemer i leddene i nakken.
For at kunne give den rigtige behandling er det vigtigt først at finde årsagen til smerterne. Derfor tager behandlingen altid udgangspunkt i en grundig undersøgelse af nakke, muskler og led, så vi kan tilpasse behandlingen til netop din situation.
Nakkesmerter kan have flere forskellige årsager. Blandt de mest almindelige problematikker i nakken er blandt andet piskesmæld (whiplash), diskusprolaps i nakken, facetledssyndrom og hold i nakken. Du kan læse mere om de enkelte problematikker nedenfor.
Piskesmæld/whiplash
Et piskesmæld, også kaldet whiplash, er en skade i nakken der opstår, når hovedet pludseligt kastes frem og tilbage med stor kraft. Skaden opstår typisk i forbindelse med trafikulykker, fald eller slag mod hovedet.
Symptomer på piskesmæld kan blandt andet være smerter i nakken, hovedpine, stivhed i nakken samt smerter der kan stråle ud til skuldre eller øvre del af ryggen. Nogle oplever også svimmelhed, kvalme eller træthed.
Læs mere om piskesmæld og behandling her
Diskusprolaps
En diskusprolaps i nakken opstår, når en af bruskskiverne mellem ryghvirvlerne bliver beskadiget. Hvis den bløde kerne i diskussen presses ud gennem den ydre skal, kan den trykke på en nerve.
Dette kan give smerter i nakken samt udstrålende smerter til skulder, arm eller fingre. Nogle oplever også stikken, prikken eller nedsat kraft i armen.
Facetledssyndrom
Facetleddene er små led mellem ryghvirvlerne i rygsøjlen, som hjælper med at skabe bevægelighed og stabilitet i nakken. Hvis disse led bliver irriterede eller overbelastede, kan det føre til facetledssyndrom.
Tilstanden kan give smerter og stivhed i nakken samt spændinger i musklerne omkring nakke og skuldre. Mange oplever også smerter ved bestemte bevægelser i nakken.
Hold i nakken
Hold i nakken er en pludselig opstået smerte i nakken, som ofte ledsages af kraftig stivhed og nedsat bevægelighed. I nogle tilfælde kan nakken låse sig i en bestemt stilling.
Tilstanden opstår ofte i forbindelse med en forkert bevægelse, længere tids stillesiddende arbejde eller en uhensigtsmæssig sovestilling.
