Knæ

Hvad er et springerknæ og hvorfor får man det?
Springerknæ er en tilstand hvor senen fra den store lårmuskel bliver overbelastet. Senen løber nedover knæet og sidder fast lige under knæskallen. Overbelastningen sker ofte i forbindelse med sportsgrene eller aktiviteter med mange afsæt, pludselige opbremsninger, hop og spring.
Når senen overbelastes, opstår der en masse små brister i vævet, som kan give en betændelsestilstand der medfører smerter og irritation i og omkring knæet.

Hvordan føles et springerknæ?
Man vil ofte opleve smerter på forsiden og inden i knæet. Smerterne opstår især ved aktivitet og bevægelser som kræver meget arbejde fra de forreste lårmuskler – bl.a. løb, trappegang eller rejse sig fra en lav stol. Det er især ved aktivitet hvor knæet skal bøjes eller strækkes med belastning. Ofte vil smerterne være værst i starten af træningen, inden muskulaturen er blevet varm.

Hvad gør man ved et springerknæ?
Har man et springerknæ, vil man med behandling arbejde i og omkring det betændte væv for at mindske irritationen samt mindske trækket fra lårmusklen, hvis denne er stram. Dermed kan man nedsætte spændingen og belastningen fra trækket i den store lårmuskel.

Desuden er det vigtigt med specifik træning af knæet for at genoprette stabilitet og styrke i de omkringliggende muskler, og derved mindske belastningen på senen og hæftet.

Det er vigtigt at mindske de aktiviteter og bevægelser, som giver smerte. Gentagen overbelastning, vil skabe en øget irritationstilstand, som medfører at symptomerne kommer til udtryk hyppigere og mere intenst.
Mange oplever god smertelindrende effekt af en tape omkring knæskallen.

Hvis du har et springerknæ og vil vide mere om, hvad vi kan gøre for dig, så kontakt os via vores kontaktinformationer nederst på siden, eller book en tid her:

Hvad er et løberknæ og hvorfor får man det?
Løberknæ er en form for overbelastningsskade på ydersiden af knæet.
På ydersiden af låret sidder en sene der løber fra hoften og hele vejen ned under knæet til den øverste del af underbenet kaldet tractus iliotibialis. Ved aktiviteter som langvarigt løb eller gang, cykling spark eller hop gnider senen sig gentagne gange imod et lille knoglefremspring på ydersiden af lårbenet. Dette kan medføre en betændelsestilstand i senen eller i den slimsæk der sidder lige under senen.

Hvordan føles et løberknæ?
Løberknæ giver primært smerter på ydersiden af knæet. Der kan også opstå hævelse i det smertefulde område. Smerterne vil ofte være mest udtalt ved træning eller aktivitet med gentagende belastning såsom løb, gang og cykling. Ofte vil smerterne være værst i starten af træningen, inden muskulaturen er blevet varm. Man kan også opleve smerter om aftenen eller dagen efter træningen, hvilket er et tegn på at træningen har for lang eller for intensiv.

Hvad gør man ved et løberknæ?
Har man et løberknæ, vil man med behandling arbejde i og omkring det betændte væv for at mindske irritationen samt løsne i senen, så gnidningen mod lårbensknoglen forekommer med mindre spænding.

Desuden er det vigtigt med specifik træning af knæ og hofte for at genoprette stabilitet og styrke i de omkringliggende muskler, og derved mindske belastningen på senen og slimsækken.

Det er vigtigt at mindske de aktiviteter og bevægelser, som giver smerte. Gentagen overbelastning, vil skabe en øget irritationstilstand, som medfører at symptomerne kommer til udtryk hyppigere og mere intenst.
Det kan desuden være god effekt af udspændingsøvelser og aktiviteter med nedsat belastning så som svømning eller anden træning i vand.

Hvis du har et løberknæ og vil vide mere om, hvad vi kan gøre for dig, så kontakt os via vores kontaktinformationer nederst på siden, eller book en tid her:

Hvad er artrose?
Slidgigt også kaldet artrose eller degenerative forandringer, er en gigtform som ofte kommer i takt med alderen. I mellem lårbensknoglen og underbensknoglen sidder et stykke brusk, som med tiden bliver mere og mere slidt og ødelagt. Brusken i knæleddet sikrer at bevægelsen foregår med mindst mulig modstand.

Leddene begynder at få slidforandringer allerede ved 35-årsalderen, og fortsætter resten af livet. Slidgigt er derfor en af de hyppigste problematikker hos mange ældre mennesker.

Hvordan føles artrose?
Ved slidgigt opleves ofte smerter som forværres ved aktivitet og belastning. Smerterne kan være svære at placere og ofte føles de værst  på forsiden og indersiden og inde i selve knæet.

Typisk vil smerterne være værst når man starter aktiviteten, men de vil ofte fortage sig når leddet er blevet varmt. Dog vil smerterne ofte kommer igen eller forværres, når man har været aktiv over en længere periode.

Der kan være en del hævelse omkring knæet og selve leddet kan føles stift når man bevæger det. Ved fremskreden slidgigt kan der også forekomme smerter i hvile og om natten.

Hvad gør man ved artrose?
Hvis man har smerter grundet slidgigt, skal man forsøge at mindske belastningen i leddet. Dette kan bl.a. gøres ved vægttab, træning af de omkringliggende muskler eller brug af stokke ved længere tids belastning. Det er også vigtigt at have godt fodtøj, som virker støddæmpende for knæet. Det er vigtigt at træne de omkringliggende muskler, så de kan aflaste leddet og mindske presset mellem knoglerne.

Derudover oplever mange, at den omkringliggende muskulatur er meget spændt og øm grundet kompensationer. Det kan derfor have smertelindrende effekt med manuel behandling eller akupunktur af de omkringliggende strukturer.

Hvis du har artrose og vil vide mere om, hvad vi kan gøre for dig, så kontakt os via vores kontaktinformationer nederst på siden, eller book en tid her:

Hvad er en menisk skade?
I knæet findes to menisker – en på indersiden (den mediale) og en på ydersiden (den laterale). I forbindelse med skader er det i langt de fleste tilfælde den mediale menisk der bliver beskadiget. Meniskernes funktion er at stabilisere og fungere som støddæmpere i knæleddet og derved mindske belastningen fra knoglerne.

Ved en læsion kommer der ofte en revne i menisken, som giver en ”flap” som kan komme i klemme mellem lårbensknoglen og skinnebensknoglen. Dette giver ofte et klik når det bevæges, fordi knoglen kører hen over en del af menisken. Det kan medføre at knæet låser og har svært ved at bøje eller strække, fordi en del af menisken forhindrer bevægeligheden i knæet.

Hvorfor får man en meniskskade?
Meniskskader ses oftest i forbindelse med et vrid eller et styrt, hvor menisken bliver vredet fra hinanden. Dette ses ofte i forbindelse med idrætsaktiviteter såsom håndbold, fodbold, badminton og skiløb.

Lang tids slid og hård belastning, kan medføre at menisken bliver skrøbelig, og der kan derfor også opstå en meniskskade uden et egentligt traume. Skaden kan opstå på baggrund af almindelig dagligdags aktivitet, fordi selve menisken er så skrøbelig, at den ikke kan holde til den belasting den bliver udsat for.

Hvordan føles en meniskskade?
Ved en skade af menisken kan man opleve at knæet giver efter, giver smerter når man træder ned på knæet, nar man skal rejse sig eller vrider i knæet. Smerterne beskrives ofte som stikkende stærke smerter, som kan komme og gå uden nogen årsag. De vil ofte forværres ved fysisk aktivitet eller belastning af knæet.

Der vil ofte være en del hævelse i området og hele knæet kan føles varmt. Man kan også opleve en knasen eller klik inde i selve knæet når man bøjer og strækker det.

Hvad gør man ved en meniskskade?
Har man en skade på menisken, vil man behandle det omkringliggende væv for at mindske stramheden i de muskler som kompenserer for menisken og medvirker en fejlstilling i knæet.
Det er vigtigt at få trænet de omkringliggende muskler ved hjælpe af specifik træning for at genoprette stabilitet og styrke omkring knæet.

Der kan være behov for en operation, hvor man fjerner den del af menisken som bliver klemt inde i selve knæleddet.

Det er vigtigt at begrænse de aktiviteter, som medfører smerte og der kan være god effekt af støttebind et støttebind omkring knæet. Man kan også opleve en smertelindring ved at køle knæet med en ispose.

Hvis du har meniskrelaterede smerter og vil vide mere om, hvad vi kan gøre for dig, så kontakt os via vores kontaktinformationer nederst på siden, eller book en tid her:

Hvad er en ledbåndsskade?
I knæet sidder der fire ledbånd som i samarbejde muskler og sener holder knæet stabilt. Vi har det forreste og bagerste korsbånd (ACL og PCL) samt et sideligament på indersiden (MCL) og et på ydersiden (LCL).

De fire ledbånd sørger for at knæet ikke kan vride og komme ud i uhensigtsmæssige stillinger. De sørger altså for at knæet sidder fast og er stabilt. Selve ledbåndene sikrer en del af stabiliteten, de omkringliggende muskler, sikrer resten af stabiliteten. Hvis man har en skade på et ledbånd, stiller det altså større krav til muskulaturen omkring knæet, som skal arbejde mere for at sikre stabiliteten.

Hvorfor får man en ledbåndsskade?
Skader på ledbåndene opstår oftest ved kontaktsport, hvor der kan opstå vrid i knæet. Det kan også ske i forbindelse med et fald eller en pludselig vending. Ledbåndsskader i knæet forekommer oftest i idrætsgrene som fodbold, håndbold og gymnastik. Et ledbånd kan være forstrukket eller helt eller delvist overrevet. Man kan dele ledbåndsskader op i forskellige grader af hvor "slemt" det er beskadiget. Behandlingsmetoden er derfor forskellig alt afhængig af i hvilken grad ledbåndet er beskadiget.

Hvordan føles en ledbåndsskade?
Ledbåndsskader opstår ofte i forbindelse med et traume. I forbindelse med traumet vil der ofte være en intens smerte omkring hele knæet. Der vil typisk være en del hævelse umiddelbart efter traumet og i mange tilfælde i lang tid efter. Alt afhængigt af hvilket ledbånd der er blevet beskadiget, vil smerterne være lokaliseret forskelligt.

Er der tale om en mild forstrækning/forstuvning af et ledbånd, vil smerterne ofte fortage sig i løbet af nogle dage/uger. Er der derimod tale om en hel eller delvis overrivning, vil smerterne være mere udtalte.

Man kan føle at selve knæet er ustabilt og have en fornemmelse af at det ikke kan holde til at man belaster det. Det er vigtigt at få undersøgt om der er tale om en mild skade, som kan trænes op igen eller om der er behov for en operation. Ved træning styrker du de omkringliggende muskler, som hjælper ledbåndene med at holde knæet stabilt. man kan altså sagtens leve med beskadigede ledbånd, så længe muskulaturen er stærk nok til at stabilisere oh holde knæet i dets stilling under belastning.

Hvad gør man ved en ledbåndsskade?
Har man en ledbåndsskade vil man behandle det stramme væv, som kompenserer for den manglende stabilitet fra ledbåndene. Desuden vil man øge aktiviteten og blodgennemstrømningen i de muskler, som skal præstere mere for at stabilisere knæet.

Genoptræning er utrolig vigtig efter skader på ledbåndene, da musklerne skal arbejde mere for at kompensere for den manglende stabilitet fra ledbåndene. Jo stærkere muskulaturen er des mindre vil svage eller slappe ledbånd påvirke stillingen i knæet.

Der kan være god smertelindrende effekt af at køle knæet med en ispose og hæve benet over hjertehøjde, for at mindske hævelsen. Derudover oplever mange at det føles rart med et støttebind, som både varmer området, men også kan hjælpe med at holde knæet mere stabilt.

Hvis du har ledbåndsproblematikker og vil vide mere om, hvad vi kan gøre for dig, så kontakt os via vores kontaktinformationer nederst på siden, eller book en tid her:

Hvad er patellafemorale smerter?
Uspecifikke knæsmerter også kaldet patellafemorale smerter, ses ofte hos børn og unge mennesker med et højt aktivitetsniveau. På latin hedder knæskallen patella og lårbenet hedder femur. Patella femorale smerter er derfor en betegnelse for smerter i området nær enden af lårbenet og knæskallen.

Hvorfor får man patellafemorale smerter?
Ved patellafemorale smerter er det er ikke en specifik struktur, som er årsag til smerterne. Man anser at smerterne stammer fra uhensigtsmæssig belastning af knæleddet over længere tid. Der er ikke nogen konklussion på, hvorfor patellafemorale smerter opstår, men der er flere bud på årsagen bag.

En af årsagerne til overbelastningen kan være en svækkelse af den den forreste lårmuskel, som ikke er stærk nok til at kunne klare trækket under belastning. En anden årsag kan være en skade på brusken efter et stød eller et fald, hvor eftervirkningen heraf opfattes som patellafemorale smerter. Et tredje bud kan være at selve trækretningen fra lårmusklerne er forkert. Det vil sige at selve knæskallen trækkes skævt i leddet, fordi visse muskler er for stramme eller andre er for svage.

Hvis man har tendens til hypermobilitet (øget fleksibilitet i leddene), forekommer patellafemorale smerter oftere i forbindelse med nyopstartet træning eller idrætsaktivitet.

Hvordan føles patellafemorale smerter?
Smerterne er ofte lokaliseret lige bagved eller lige under knæskallen. I nogle tilfælde vil smerterne sidde hele vejen rundt om selve knæskallen. Smerterne beskrives som en dyb irritation, som kan medføre stærke smerter i jag, når knæet belastes.

Ofte vil smerterne være mest udtalt under aktivitet med stor belastning, såsom løb, trappegang eller gang ned af bakke. Men man vil ofte også opleve smerter, når knæet har været bøjet i længere tid. Det kan derfor være meget generende at skulle køre i bil eller bus, sidde stille til undervisning eller i en biograf, da alle disse ting kan medføre smerter. Man kan ligeledes have en fornemmelse af at knæet føles stift efter at have siddet stille i længere tid.

Patellafemorale smerter medfører ofte hævelse i og omkring knæet.

Hvad gør man ved patellafemorale smerter?
Har man patellafemorale smerter, vil man med behandling arbejde i det omkringliggende væv og løsne i de strukturer, der kan være stramme i forbindelse med overbelastning og kompensationer grundet smerter.

Man kan ved hjælp af specifik træning øge stabiliteten og muskelstyrken omkring knæleddet, og derved ændre på belastningen og nedsætte smerter. Uanset om der er tale om en svækket muskel, en stram muskel eller en uhensigtsmæssig trækretning af knæskallen, er det vigtigt at få trænet stabiliteten omkring knæet.

Alle disse former for belastning af knæet opstår på baggrund af en fejlstilling i fødder, knæ, hofte eller ryg og det er derfor en nødvendighed at ændre på disse ved hjælp af stabiliserende træning.

Det er desuden vigtigt at begrænse de aktiviteter som medfører smerter og benytte sig af ordentligt fodtøj med støddæmpende effekt.

Hvis du har uspecifikke knæsmerter og vil vide mere om, hvad vi kan gøre for dig, så kontakt os via vores kontaktinformationer nederst på siden, eller book en tid her: