Roskilde Klinikken
Book tid online her

Akupunktur

Akupunktur er en af de ældste behandlingsmetoder og stammer fra Kina, hvorfra det er blevet udbredt til resten af verden. Der findes mange forskellige former for akupunktur, hvoraf nogle er meget naturfilosofiske, mens andre er mere sundhedsvidenskabelige. Ofte vil man i forbindelse med behandling af en specifik problematik kombinere de forskellige former for akupunktur, for at få den optimale effekt fra de forskellige teknikker.

Hvad er akupunktur?
Akupunktur er behandling med meget tynde nåle i forskellige længder. Nålene stikkes igennem huden og ind i de aktuelle muskler og led. Nålene stimulerer nerverne, hvilket resulterer i lokal øget blodgennemstrømning og udskillelse af smertedæmpende hormoner.

Akupunkturbehandling har til formål at øge og styrke kroppens egne ressourcer og aktiverer kroppens egen helingsproces. Man kan sige at nålene øger helingsprocessen og guider kroppens ressourcer til det aktuelle område.  

Hvordan foregår akupunktur?
Man anvender som regel 5-15 nåle, som skal sidde i punktet et sted mellem 10 og 30 minutter alt efter hvilken problematik der behandles. Man vil ofte opleve effekt af behandlingen efter 4-6 gange, men mange oplever smertelindring eller ændring af symptomer efter de første par behandlinger.

Hvad kan man bruge akupunktur til?
Akupunktur kan bruges til stort set alle muskel- og ledsmerter, men har desuden vist sig et være en effektiv behandlingsmetode mod spændingshovedpine, kvalme, migræne og graviditetsrelaterede bækkensmerter. Akupunktur kan udover fysiske problematikker hjælpe til at dæmpe uro og angst, lindre hormonelle forandringer, mindske abstinenser og afhængigheder samt igangsætte udrensning af affaldsstoffer i kroppen.

Kinesisk akupunktur

Den traditionelle kinesiske tankegang bygger på at der i kroppen findes 14 meridianbaner eller energibaner. Meridianbaner er energibaner som forsyner og fordeler energien rundt om i kroppen. Hver er disse meridianer er tilknyttet et organ, som navngiver den enkelte meridianbane og forsyner bestemte dele af kroppen med energi. Hele tankegange bag den kinesiske akupunktur metode findes i at det handler om at genoprette ubalancer i livsenergien. Ifølge den traditionelle kinesiske forklaring, kan man med akupunktur påvirke meridianbanerne til at fordele energien rigtigt og dermed genvinde balancen og opnå bedring eller lindring i sine lidelser.

Ved kinesisk akupunktur sættes nålene i bestemte punkter i meridianbanerne, for at opnå en øget energitilførsel, som stimulerer kroppens ressourcer til selv at hele det aktuelle område i kroppen.

Book en tid

Triggerpunktsakupunktur

Denne form for akupunktur, tager større afsæt i den skandinaviske sundhedsfaglige tankegang og har i modsætning med den kinesiske akupunkturform intet med energibaner at gøre. Denne form for akupunktur er nemmere at forstå og mere ”praktisk” i den forstand at man arbejder på samme måde som ved manuel behandling – bare med nåle.

Et triggerpunkt er en sammenfiltring eller sammentrækning af muskelfibre der hvor nerven forbindes med musklen. Triggerpunkter kan medføre at man få en lille bule eller knude i selve musklen og er ofte øm ved berøring. Man vil desuden ofte opleve at smerten kan stråle ud gennem resten af musklen eller til andre områder i nærheden af triggerpunktet. Et triggerpunkt kan medføre en sammentrækning i musklen, så den føles spændt og hård. Når musklen konstant er trukket sammen, kan men opleve let nedsat styrke i den pågældende muskel. Triggerpunkter kan opstå i forbindelse med langvarig overbelastning, en akut overbelastning eller et slag eller stød i selve muskulaturen. Et triggerpunkt er ikke det samme som en myose/muskelinfiltration, som er en lokal smerte eller knude, som består af ophobede affaldsstoffer i musklen. Myoser opstår typisk på baggrund af ensformige og statiske stillinger, som gør at musklerne i området spænder op og har svært ved at slappe af igen.

Ved triggerpunktsakupunktur sætter man nålen i og omkring triggerpunktet. Hermed stimuleres kroppens eget nervesystem, til at igangsætte helingsprocessen. Dette medfører øget blodcirkulation, blodkarrene i musklen udvides, affaldsstofferne bortledes og kroppen udskiller et smertedæmpende hormon.

Book en tid

Øreakupunktur

Øreakupunktur tager afsæt i den kinesiske tankegang og arbejder ligeledes med meridianbaner og energibalance. Alle kroppens organer og meridianbaner afspejles i øret, og man har derfor specifikke punkter i øret som svarer til bestemte organer eller kropsdele. Har man en ubalance i et organ eller i et område af kroppen, vil det tilsvarende punkt i øret ofte være ømt ved berøring.

Ved øreakupunktur stimulerer man punktet i øret som afspejler bestemte meridianbaner eller områder på kroppen. Dette har som ved den kinesiske akupunktur til formål at opnå en øget energitilførsel, som stimulerer kroppens ressourcer til selv at hele det aktuelle område i kroppen.

Øreakupunktur bruges ofte som et supplement til den øvrige akupunktur og øger effekten af den øvrige behandling. Udover at kunne bruges til fysiske smerter i muskler og led, har øreakupunkturen ofte god effekt mod hovedpine, allergi, uro, stress og hormonelle forandringer og kan bruges som understøttende behandling til afvænning og afhængigheder.

Book en tid
2024 © Roskilde Klinikken ApS. Alle rettigheder forbeholdes.
Privatlivspolitik
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram