Kroniske smerter
Kroniske smerter betegnes som vedvarende eller hyppigt tilbagevendende smerter af mere end 6 måneders varighed. Kroniske smerter er ikke en sygdom, men betegnes som en tilstand, som kan medføre væsentlige ændringer i fysiske, psykiske og sociale forhold.
Kroniske smerter kan ofte medføre mange andre problematikker som træthed, søvnbesvær, koncentrationsbesvær, nedsat aktivitet, angst, depression og smerter som følge af kompensation og ændringer i kropsholdning.
Kroppen bruger enormt mange ressourcer på at have ondt og det kan føre til mange af de ovenstående problematikker, som desuden kan forværre tilstanden.
Der findes mange forskellige behandlingsmuligheder, alt efter hvilken problematik der er tale om. Ofte vil behandlingen fokusere på smertelindring og vejledning.
Fibromyalgi
Hvad er fibromyalgi?
Fibromyalgi er en kronisk smertesygdom, som medfører smerter i muskler, sener og led. Tilstanden skyldes en forstyrrelse i den måde hjernen og nervesystemet bearbejder smerter på. Dette kaldes ”central sensibilitering” og betyder at nervecellerne i rygmarven og i hjernen bliver mere følsomme. Denne følsomhed medfører at nervesystemet reagerer hurtigere og kraftigere på påvirkninger som bevægelse, berøring eller tryk. Man kan altså sige, at det overfølsomme nervesystem forstærker smertesignalet i kroppen, også selvom der ikke er en egentlig skade i vævet.
Smerte er kroppens advarselssignal og får os til at passe på, aflaste eller søge hjælp, hvis noget i kroppen er gået i stykker eller kræver opmærksomhed. Når man har fibromyalgi omlægges smertesystemets funktion, og i stedet for at komme med advarselssignaler når noget er gået i stykker, sendes der konstante smertesignaler, selvom der ikke er nogen skade eller behov for påpasselighed eller opmærksomhed til det pågældende område.
Hvordan føles fibromyalgi?
Kendetegnene ved fibromyalgi er kroniske og diffuse muskel- og ledsmerter et eller flere steder i kroppen, som forværres ved fysisk aktivitet. Derudover oplever mange med fibromyalgi at have stivhed i musklerne, oftest værst om morgenen samt hyppige anfald af hoved- og mavepine. Mange oplever ud over smerter problemer med at sove og en overvældende træthed ved selv den mindste aktivitet eller belastning. Dette medfører ofte at man mangler energi og overskud og har behov for et eller flere hvil i løbet af dagen.
Hvad gør man ved fibromyalgi?
Når man har fibromyalgi vil man opleve at symptomerne veksler fra dag til dag og det vil være gode og dårlige perioder.
Fibromyalgi er en kronisk smertesygdom, som endnu ikke kan helbredes ved nogen form for behandling. Men der kan være rigtig god effekt af forskellige former for smertelindrende behandling såsom smertestillende medicin, smerteuddannelse, vejledning, manuel behandling, akupunktur og specielt tilrettelagt træning.
Mange med fibromyalgi oplever at akupunktur kan have rigtig gavnlig effekt på symptomerne. Især kombination af øre og kropsakupunktur kan nedsætte spændinger, mindske træthedsfornemmelsen og smerterne i kroppen samt lindre hovedpine og søvnbesvær. Du kan læse mere om akupunktur her.
Når man har fibromyalgi er det vigtigt at holde sig i gang og fortsat være aktiv. Det kan derfor være en rigtig god ide at tale med en fysioterapeut som kan vejlede i hvilken form for træning eller aktivitet der er behov for samt intensiteten og varigheden.
Hvis du har fibromyalgi og vil vide mere om, hvad vi kan gøre for dig, så kontakt os via vores kontaktinformationer nederst på siden, eller book en tid her:
Leddegigt
Hvad er leddegigt?
Leddegigt eller reumatoid arthritis er en kronisk sygdom, med en vedvarende betændelsestilstand i leddene og ofte også i senerne omkring leddene.
Leddegigt er en autoimmun sygdom, hvor kroppens eget immunforsvar ødelægger leddene.
Hvis man får en skade i en muskel, sene eller i et led, skaber kroppen en betændelsestilstand/inflammation i det påvirkede område som en del af kroppens immunsystem. Denne inflammation medfører en ophobning af blodceller, og har til opgave at fjerne fremmede proteiner og bekæmpe infektioner. Så en lokal betændelsestilstand/inflammation er med til at bekæmpe og hele skader i vævet.
Hvis man har leddegigt, vil denne betændelsestilstand/inflammation være konstant – også selvom der ikke er nogen infektion at bekæmpe. Inflammationstilstanden nedbryder langsomt brusken i leddene og kan medføre stivhed i leddene, hævelse og smerter fra leddene.
Hvad gør man ved leddegigt?
Behandling af leddegigt omfatter medicin, livsstilsændringer i form af kost og motion samt træning.
Træning er især vigtig for at øge styrke og stabilitet i muskler og led omkring de angrebne led, samt forhindre udviklingen af stivhed i leddene. Man kan altså holde symptomerne fra leddegigt nede ved hjælp af specifik træning af det angrebne område.
Hvis du har leddegigt og vil vide mere om, hvad vi kan gøre for dig, så kontakt os via vores kontaktinformationer nederst på siden, eller book en tid her:
Nervesmerter
Hvad er nervesmerter?
Nervesmerter eller neurogene smerter er smerter der skyldes en sygdom eller en skade på det sensoriske nervesystem. Det sensoriske nervesystem sender signaler fra hele kroppen tilbage til hjernen og rygmarven og giver informationer fra vores sanser som f.eks. varme og kulde, berøring, tryk og smerte.
Hvis man har en sygdom i hjernen eller i rygmarven eller en skade på nerver eller nerverødder kan det medføre nervesmerter. Smerte er kroppens advarselssignal og får os til at passe på, aflaste eller søge hjælp, hvis noget i kroppen er gået i stykker eller kræver opmærksomhed.
Hvis en nerve beskadiges, kan der opstå ukorrekte signaler fra nerven. Hjernen opfatter disse signaler, som om der sker noget i området, hvor nerven er placeret og ikke fra selve nerven. Desuden kan man opleve at nerverne bliver mere følsomme og reagerer hurtigere og kraftigere på påvirkninger som bevægelse, berøring eller tryk. Disse påvirkninger vil så opfattes som smertesignaler i hjernen.
Når man har nervesmerter, er det selve nervesystemet der er beskadiget og ikke nødvendigvis vævet, hvor smerterne er lokaliseret. Det vil sige at man kan have smerter i et område, som egentlig ikke fejler noget.
Hvordan føles nervesmerter?
Nervesmerter beskrives som intense, brændende, jagende, stikkende skærende smerter, men kan varierer fra person til person. Andre oplever at huden bliver ekstra sensitiv og overfølsom overfor berøring eller kulde, så selv den mindste kontakt på huden føles smertefuld.
Hvad gør man ved nervesmerter?
Nervesmerter kan opstå på baggrund af mange forskellige sygdomme eller skader i nervesystemet såsom diskusprolaps (det kan du læse mere om her), nervebetændelse, rygmarvsskade eller nerveskade efter en operation eller en ulykke.
Alt efter hvilken type nervesmerter der er tale om, vil der være forskellige behandlingsmetoder. Ikke alle former for nervesmerter kan helbredes, men der vil i alle tilfælde være god effekt at smertelindrende behandling. Behandlingen kan indebære smertestillende medicin, operation, smerteundervisning og vejledning, manuel behandling, akupunktur og specielt tilrettelagt træning.
Mange oplever god smertelindrende effekt af akupunktur, som kan være med til at nedsætte smertesignalerne fordi nålene kan aktivere smertedæmpende hormoner samt øger blodcirkulationen og stimulere nervebanerne. Du kan læse mere om akupunktur her.
Hvis du har nervesmerter og vil vide mere om, hvad vi kan gøre for dig, så kontakt os via vores kontaktinformationer nederst på siden, eller book en tid her:
Kroniske rygsmerter
Hvad er kroniske rygsmerter?
Kroniske rygsmerter defineres som konstante eller hyppigt tilbagevendende smerter et eller flere steder i ryggen over en periode på 6 måneder eller længere. Smerter i ryggen er en af de mest udbredte former for kroniske smerter og kan skyldes mange forskellige problematikker.
Man kan opdele kroniske rygsmerter i to forskellige kategorier: mekaniske problematikker, hvor en specifik struktur i ryggen er beskadiget og ikke-mekaniske problematikker, hvor flere forskellige faktorer medfører smerte, uden nogen specifik beskadigelse af en enkelt struktur.
Mekaniske problematikker
Mekaniske problematikker som medfører kroniske rygsmerter kan f.eks. skyldes sammenfald i rygsøjlen, skævhed i rygsøjlen (skoliose), slidgigt i ryggen (artrose), diskusprolaps, forsnævring i kanalen hvor nerverne løber igennem (spinal stenose) eller fremadglidning af hvirvlerne i rygsøjlen (spondylolistese). Du kan læse mere om diskusprolaps her.
Ved mekaniske problematikker er der tale om en specifik og kendt diagnose, som medfører smerter. Der er altså tale om væv der er beskadiget, hvor man kender årsagen bag. Smerterne kan stamme fra nerver der bliver klemt, brusk der er blevet slidt, små brud i rygsøjlen eller led der låser eller sidder skævt.
Hvad gør man ved mekaniske problematikker?
Kroniske rygsmerter som er udløst af mekaniske problematikker behandles oftest med smertestillende medicin, kirurgi, specifik træning og manuel behandling for at løsne omkringliggende muskulatur.
Ikke alle former for mekaniske kroniske rygsmerter kan helbredes med behandling, men vil i mange tilfælde være smertelindrende behandling.
Ikke-mekaniske problematikker
Ikke-mekaniske problematikker som medfører kroniske rygsmerter er ofte udløst af en række forskellige faktorer. Heriblandt ses forkert holdning, dårlige arbejdsstillinger, fejlstilling omkring bækkenet og låsninger omkring facetled og si-leddene som de hyppigste årsager. Du kan læse mere om facetledssyndrom her og om si-problematikker her.
Hvad gør man ved ikke-mekaniske problematikker?
Kroniske rygsmerter som opstår på baggrund af ikke-mekaniske problematikker kan man ofte arbejde sig ud af. I første omgang handler det om at finde årsagen bag.
Rygsmerterne er ofte et symptom på en anden problematik og ikke årsagen i sig selv, da der ikke er tale om en mekanisk problematik, hvor noget strukturelt er beskadiget.
Når årsagen er fundet, er der behov for specifik og målrettet træning for f.eks. at ændre på holdningen eller fejlstillingen, samt manuel behandling for at løsne stramme strukturer eller øge fleksibiliteten og arbejdsevnen fra den berørte muskulatur.
Hvis du har kroniske rygsmerter og vil vide mere om, hvad vi kan gøre for dig, så kontakt os via vores kontaktinformationer nederst på siden, eller book en tid her:
Piskesmæld/Whiplash-syndrom
Hvad er whiplash og hvilke kroniske symptomer medfører det?
Et piskesmæld opstår ved et kraftigt og pludselig stræk af det væv der sidder omkring ryghvirvlerne i nakken. Et piskesmæld opstår typisk i forbindelse med en ulykke eller et fald, hvor nakken kastes fremad, tilbage eller begge dele. Dette medfører et overstræk i de muskler, sener og ledbånd som sidder i nakken og i halsen og kan sammenlignes med en forstuvet ankel.
Kroniske symptomer efter piskesmæld kan være mange, men medfører ofte hovedpine, træthed, snurren i armene, nedsat bevægelighed og smerter i nakke og hals, svimmelhed og kvalme, søvnproblemer, indlæringsvanskeligheder og koncentrationsbesvær. Du kan læse mere om piskesmæld, symptomer og behandling i den akutte fase her.
Hvad er whiplash-syndrom?
Et whiplash-syndrom er en kronisk tilstand efter piskesmæld, hvor symptomerne ikke forsvinder, selvom den oprindelige skade egentlig er helet.
Der forskes en del i, hvorfor piskesmæld udvikler sig til en kronisk lidelse, og man har fundet flere forskellige faktorer der spiller ind. Heriblandt en ændring i blodgennemstrømningen i det område af hjernen, som opfatter og bearbejder smerte, øget inflammation (betændelsestilstand) i de dybe nakkemuskler og tryk eller forstyrrelser i nervesystemet.
Derudover findes der en ubalance i muskulaturen, og det er især her man ved hjælp af behandling og træning kan gøre en forskel.
Hvad gør man ved whiplash-syndrom?
I nakken og halsen sidder der en masse muskler som hjælper med at holde nakken stabil og sørger for at den kan bevæges i alle retninger.
Når musklerne og ledbåndene omkring ryghvirvlerne overstrækkes bliver de længere og har svært ved at holde nakken stabil. Derfor prøver den omkringlæggende muskulatur at overtage arbejdet, hvilket medfører at nogle muskler arbejder for meget og de overstrakte muskler laver for lidt.
Kroppen er så smart, at den ikke bruger energi på at holde ”inaktive” muskler i gang, hvilket medfører at de bliver usmidige og mangler fleksibilitet. Man kan altså sige at nogle muskler er på overarbejde, mens andre muskler bliver inaktive og forkortet. Hermed opstår ubalancen i muskulaturen, som ofte medfører kompensation i forbindelse med bevægelse eller skaber en dårlig holdning omkring nakke og skuldre, som kan medføre spændingshovedpine. Du kan læse mere om spændingshovedpine her.
Man kan sige at det er en ond cirkel, hvor ubalancen i muskulaturen medfører eller bibeholder smerter og symptomer.
Whiplash-syndrom er en kronisk tilstand, men nogen kan over tid blive helt fri for symptomer med den rette behandling, mens andre fortsat kan have symptomer, men kan opleve smertelindring.
Behandlingen kan indebære smertestillende medicin, manuel behandling af vævet i nakke og skuldre, korrigering i holdning og ubalance i muskulaturen samt specifikke øvelser og træning af nakke og øvre ryg. Derudover oplever mange god effekt af akupunktur mod hovedpine, kvalme og svimmelhed i forbindelse med piskesmæld og whiplash-syndrom. Du kan læse mere om akupunktur her.
Hvis du har whiplash-syndrom og vil vide mere om, hvad vi kan gøre for dig, så kontakt os via vores kontaktinformationer nederst på siden, eller book en tid her:
Kronisk hovedpine
Hvad er kronisk hovedpine?
Kronisk hovedpine defineres som en tilstand hvor man gennem 3 måneder eller længere oplever hovedpine mindst 15 dage om måneden.
Er der tale om kronisk migræne oplever man anfald eller symptomer mindst 8 dage om måneden. Du kan læse mere om migræne, symptomer og behandling her.
Der findes forskellige årsager til kronisk hovedpine, men oftest er der tale om spændingshovedpine, migræne eller længerevarende symptomer efter en hjernerystelse. Du kan læse mere om spændingshovedpine her og du kan læse mere om hjernerystelse og den akutte fase her.
Uanset årsagen kan kronisk hovedpine påvirke livskvaliteten og kan medføre mange sygedage fra arbejdet, nedsat socialt samvær og manglende overskud i hverdagen.
Hvad gør man ved kronisk hovedpine?
Alt efter hvilken form for kronisk hovedpine der er tale om, findes der forskellige former for behandling.
Fælles for alle typer kronisk hovedpine er aktivitet og smertestillende medicin, i nogle tilfælde forebyggende.
Derudover oplever mange god effekt af manuel behandling af nakkemuskulaturen og akupunktur, som kan medføre øget blodgennemstrømning, bortskaffelse af affaldsstoffer samt øget produktion af smerteregulerende hormoner. Du kan læse mere om akupunktur her.
Er der tale om spændingshovedpine er det vigtigt at finde årsagen hertil, som oftest er der tale om forkerte arbejdsstillinger, dårlig holdning eller manglende stabilitet fra de dybe nakkemuskler.
Hvis du lider af kronisk hovedpine og vil vide mere om, hvad vi kan gøre for dig, så kontakt os via vores kontaktinformationer nederst på siden, eller book en tid her: